Har du rundet pensionsalderen og lagt arbejdslivet bag dig? Så oplever du nok, at økonomien ikke er helt den samme, som den var dengang, der månedligt tikkede en løn ind på kontoen. Heldigvis er der rig mulighed for at skaffe gode rabatter som pensioneret.

Men bare rolig, selvom du ikke er pensioneret, så kan der stadig være gode rabatordninger til dig. For eksempel slipper du ofte for at betale fuld pris for entre til museer og andre attraktioner, hvis du er over 65 år. Dette gælder ikke kun i Danmark, men også mange andre steder i verden.

Udnyt at du har god tid

En af de mindre åbenlyse fordele, i et rabathenseende, ved at være pensioneret, er at man har god tid. Spiller man for eksempel golf, kan der være penge at spare, ved at kunne spille på tidspunkter, hvor der ikke er så travlt på banen. Også restauranter, kan finde på at tilbyde rabat, hvis man kan spise før alle andre.

Derudover, er der rigtig mange penge at spare, ved at være i stand til at rejse uden for højsæsonerne. Det kan derfor være en rigtig god idé ikke at rejse midt i skolernes sommerferie, efterårsferie, juleferie eller påskeferie, da det er der alle andre også rejser. Udnyt, at du som pensionist ikke er bundet til virksomhedens åbningstider og skolernes skema. Rejs, når alle andre ikke kan, og spar op mod 50-80 % sammenlignet med en tilsvarende rejse i højsæsonen.

Ældre og rejserGør brug af al din tid og spar penge i samme omgang.

Ældre Sagen rabat i dag: Meld dig ind med det samme

Dette gælder faktisk ikke kun pensionister og personer over 65 år. Alle kan blive medlem af Ældre Sagen – ung som gammel. Udover, at de arbejder aktivt for at forbedre livet for ældre herhjemme, så har de også et hav af fordele for deres medlemmer.

Det betyder blandt andet, at du kan få rabat i mere end 2.000 butikker i hele Danmark. Og med 850.000 medlemmer, er der ingen tvivl om, at Ældre Sagen står stærkt, når de skal forhandle rigtig gode tilbud til deres medlemmer.

Som et medlem i Ældre Sagen kan du blandt andet få rabat på musicals, rejser, høreapparater, møbler og meget mere. Og det er nogle vilde rabatter, som du kan finde via vores Ældre Sagen rabat oversigt over tilbud og rabatter til medlemmer. For eksempel kan du få leveret en elevationsseng til døren med 53 % i rabat, du kan spare op mod 4.000 kroner på et sæt høreapparater, du kan komme til Rhodos med Bravo Tours og spare op mod 1.800 kroner, du kan få 10 % rabat, når du kører med Dantaxi 4×48, du kan spare 30% på billetter til Europamesterskabet i Speedway.

Det fortsætter derudaf, og der er uden tvivl penge at spare for personer i alle aldre og personer med alverdens interesser.

Det er altså ikke helt dumt at overveje et medlemskab i Ældre Sagen, hvis du har interesse i at spare penge rundt omkring.

Ældre Sagen kæmper for bedre forhold for ældre i Danmark, samt giver alle sine medlemmer masser af gode rabatter.

Ældresagen rabatter

Når du er medlem af Ældre Sagen, så kan du blandt andet nyde godt af nogle af de rabatter, som vi nævnte ovenfor, men det slutter slet ikke der. Der er mange flere gode tilbud og rabatter at komme efter, som medlem i Ældre Sagen.

Tivoli rabat med Ældre Sagen

For eksempel kan du spare masser af penge på at tage i Tivoli. For eksempel kan du spare op mod 20 % på musicalen Skovens Dronning, som bliver opvist i Tivoli. En perfekt idé, hvis du skal have en eftermiddag til at gå med børnebørnene.

Derudover, så kan man også spare masser af penge på op til flere af restauranterne i Tivoli, som Ældre Sagen medlem. For eksempel kan du få op mod 25 % i rabat på Prices Diner, Restaurant Påfuglen, Restaurant Brdr. Price, og flere af de lækre restauranter, som befinder sig i Tivoli.

Få en hyggelig dag i Tivoli med rabat og børnebørn.

Spar penge på rejser

Som vi nævnte tidligere, så er friheden en af de helt store fordele, når man er pensioneret. Man har ikke længere forpligtelser i form af skolebørn, arbejde, eller lignende. Det vil sige, at man kan rejse, når man vil, og det vil sige, at man kan rejse billigt.

Ældre Sagen tilbyder utallige rabatter på alt fra sensommer i Toscana og Rom til en oplevelsestur i Vietnam, Jordan eller Sydafrika.

Rejsesektionen i Ældre Sagens rabatoversigt er uden tvivl den største, og det er ikke uden grund. Det er nu du har tid til at rejse, så hvorfor ikke gøre det?

Spar mange penge på fantastiske rejser, når du rejser gennem Ældre Sagen.

Ældre kvinde læser

Spar penge på briller

Hvis der er noget, der er træls, så er det uden tvivl at skulle betale dyre domme for et sæt briller. Ikke nok med, at et stel koster det hvide ud af øjnene, så kan det også være særdeles pebret at skulle betale for glas, hvis de skal være flerstyrket.

Heldigvis, kan der være mange penge at spare, når du skal købe briller eller kontaktlinser. For eksempel, kan du gennem Ældre Sagen kan du få 20 % i rabat hos Synoptik og hos Thiele.

Selvom, det ikke er halv pris, så er 20 % absolut værd at tage med, når man skal købe briller til flere tusind kroner.

Få råd til de helt rette briller med Ældre Sagens rabatter.

Billigere forsikring med Ældre Sagen

En af de ting, som virkelig kan være træls at betale til, er forsikringer. Det er bogstaveligt talt det eneste produkt, som man betaler for, og aldrig håber, at man kommer til at benytte. Men selvfølgelig skal man have sine forsikringer, men der er trods alt ingen god grund til at betale mere end man behøver.

Derfor, er der rigtig mange, der vælger at betale forsikringer gennem en rabatordning, så de kan spare masser af penge. Samtlige af de rabatordninger, som vi har nævnt tidligere i artiklen, tilbyder rabat på forsikringer. For eksempel, kan du spare penge hos CODAN, GF Forsikring, Fiskernes Forsikring og flere gennem Ældre Sagen.

Og ikke nok med, at du kan få helt almindelige forsikringer, så er der også tilbud på forsikringer mod tricktyveri i hjemmet, mod overfald, samt tilbud om økonomisk rådgivning i forbindelse med tab af din ægtefælle.

Bliv forsikret med rabat gennem Ældre Sagen.

Få rabat i Zoo

Når du er medlem af Ældre Sagen, får du 50 % i rabat på din billet til Odense Zoo. Det er en oplagt mulighed for at tage børnebørnene med i en af Danmarks bedste zoologiske haver, som virkelig giver en på opleveren. Udover, at have gode forhold for dyrene, så er Odense Zoo også udstyret med gode legepladser og ganske gode restauranter og caféer.

Der er virkelig lagt op til hyggelig dag, når man tager i Zoo – enten med sig selv eller børnebørnene.

Derudover, så kan du også få rabat på entré til Nordsjællands Fuglepark, Kystcenteret Thyborøn og Jesperhus. Alle steder, er er oplagte for dig, der vil have en sjov og underholdende dag med børnebørnene.

Rabat på museer

Det kan være spændende at gå på museer, og Danmark har et hav af rigtig flotte og lærerige museer for personer i alle aldre. Som medlem af Ældre Sagen kan du få rabat på museer i hele landet, som for eksempel Drøhses Hus i Tønder, Hempel Glasmuseum, Cathrinesminde Teglværk, Sønderborg Slot, Koldinghus, CLAY Keramikmuseum, M/S Museet for Søfart og mange flere.

Der er virkelig lagt op til en fantastisk og lærerig dag – ligegyldig om du tager afsted på museum alene, eller om du tager afsted med venner og familie.

Som medlem af Ældre Sagen sparer du som oftest 10-20 % på entréen, får mulighed for at tage et gratis barn med, eller lignende.

Hvis I ikke er til museer, men hellere vil se musical, dinnershow, opera, jazz, teater eller noget helt andet, så er der naturligvis også masser af spændende kulturoplevelser med store rabatter, når man er medlem af Ældre Sagen.

Bliv medlem af Ældre Sagen og spar penge på alt fra museer og musicals til forsikringer og rejser.

Sådan bliver du medlem af Ældre Sagen

Det koster 125 kroner for hvert halve år at blive medlem af Ældre Sagen. Hvis man er to personer, koster det kun 205 kroner for hvert halve år, og derfor kan det godt betale sig med et familiemedlemskab.

Det er nemt at oprette sig som medlem på Ældre Sagens hjemmeside, hvor man blot skal udfylde lidt informationer om sig selv, sin adresse, alder, og, hvis man er to, også sin bofælles informationer. Herefter, skal du udfylde dine betalingsinformationer (enten via betalingskort eller girokort), og så er du sådan set tilmeldt.

Efter, at du har udfyldt din tilmelding, vil du modtage et medlemskort, samt en lang række informationer om alle de fordele, der er ved at blive medlem af Ældre Sagen – herunder rabatordningen. LogBuy er også en god mulighed, hvis man ønsker at spare penge i hverdagen.

Ung som gammel – alle kan blive medlem af Ældre Sagen i dag. Det er hurtigt og nemt!

Ældre Sagen rabatter er kommet for at blive.