Hvidevarer på afbetaling

Hvidevarer på afbetaling

Hvidevarer kan ofte vise sig at være blandt nogle af de dyreste køb, vi foretager os i løbet af livet. Dog kan vi ikke undvære de hårde hvidevarer i vores hjem. Skal du købe nye hvidevarer til hjemmet, kan det være en god idé at købe hvidevarer på afbetaling, så du slipper for at skulle hive det fulde beløb op af lommen med det samme.

Du har sikkert prøvet det før – dit gamle, trofaste køleskab holder pludselig op med at fungere, og i løbet af et enkelt øjeblik står du over for en pludselig ekstraudgift, som ikke var planlagt som en del af månedens budget. De fleste kender nok til den irritation, som en sådan ekstraudgift så ofte fører med sig. Dog er der hjælp at hente, hvis du skulle havne i fedtefadet. Det behøves nemlig ikke altid at gøre så ondt på økonomien at købe nye hvidevarer. Har du ikke meget rum i økonomien til at foretage et uventet køb, kan en afbetalingsaftale gøre underværker. Du kan bl.a. købe vaskemaskiner, køleskabe, opvaskemaskiner og meget andet på kredit.


Afbetaling eller faktura – hvad er forskellen?

HvidevarerNår du køber nye hvidevarer, får du hos de fleste forhandlere stillet en række muligheder. Hvis du ikke har råd til at betale for dine hvidevarer her og nu, vil du ofte få tilbudt en løsning i form af enten afbetaling eller fakturakøb.

Det kan ofte være forvirrende at gennemskue, om man skal vælge afbetaling eller fakturakøb, når man foretager et køb. Det er ikke alle, der kender forskellen på de to finansielle løsninger, og på mange punkter minder de også om hinanden. Der er dog samtidig betydelige forskelle på, hvad de to løsninger indebærer. Nedenfor, kan du blive klogere på nogle af kendetegnene ved de to løsninger, så at du nemmere kan finde ud af, hvilken løsning passer bedst til netop dine behov.

Afbetaling

At indgå en afbetalingsaftale med en forhandler vil sige, at du laver en aftale om at tilbagebetale det fulde beløb i små bidder. Når du indgår en sådan aftale med en forhandler, kan du typisk selv vælge, hvor mange bidder, du vil dele det samlede beløb op i. Du bestemmer derfor selv, hvor meget du vil betale ad gangen, og hvor lang tid du vil have til at tilbagebetale det samlede beløb.

Hvis du ønsker at gøre brug af afbetaling på dit næste køb, bør du altid lægge et klart og tydeligt budget, så du med det samme får skabt dig et overblik over, hvordan afbetalingen skal forløbe. På den måde kan du sikre dig, at aftalen altid overholdes, og hele situationen bliver meget nemmere og billigere at overskue.

Fakturakøb

Når du foretager et fakturakøb, kan du – på samme måde som ved afbetaling – vælge at vente med at betale for din vare. Forskellen er dog, at du ved et fakturakøb vil modtage en faktura, hvorpå der står skrevet en fast betalingsdato. Her er det altså vigtigt, at du betaler det fulde beløb tilbage før den betalingsdato, som står skrevet på fakturaen.

Ofte er betalingsfristen på et fakturakøb meget varierende, men typisk vil fristen ligge et sted mellem 30 og 180 dage.

Få råd til nye hvidevarer

Hvis du har svært ved at finde de økonomiske ressourcer, der skal til for at få råd til nye hvidevarer, kan en afbetalingsaftale eller et fakturakøb vise sig at være en god løsning for dig. Der er ofte store prisforskelle på hvidevarer, og ønsker du at købe nogle af de mest holdbare hvidevarer på markedet, kan det ofte koste dig dyrt. Her kan en afdragsordning blive en redning, så du ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten af dine hvidevarer, men i stedet få råd til det bedste på markedet ved at købe hvidevarer på afbetaling. Dette gør sig gældende, hvad enten du er på udkig efter en opvaskemaskine eller et køleskab.