Der har altid været stor begejstring blandt danskerne for at tage et smut over sundet til vores naboer for at shoppe. Det har det blandt andet været på grund af de ofte fordelagtige priser på nogle typer af varer. I dag er det dog blevet endnu nemmere at gøre en god handel hos svenske forhandlere og butikker, netop fordi mange svenske webshops tilbyder køb på faktura. Det betyder, at der så pludselig kan være mange penge at spare og samtidig smarte afbetalingsløsninger, du kan få glæde af, selvom du ikke engang bevæger dig fysisk over Øresund.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan også du får mest ud af svenske webshops og køb på faktura, så læs med lige her.


Hvad vil det sige at købe på faktura?

At købe på faktura er en form for afbetalingsløsning, som flere og flere virksomheder benytter sig af, og som efterhånden er blevet enormt populært blandt forbrugerne.

Ved køb på faktura, køber du en vare eller ydelse hos en forhandler, og idet du skal betale, kan du vælge at få regningen på dit produkt eller din service sendt til dig som en faktura. Fakturaen vil typisk dukke op i din postkasse eller indbakke på din mail lidt tid efter dit køb, og på denne vil der stå en dato for, hvornår beløbet for det købte senest skal betales.

Du modtager altså varen præcis, som hvis du havde betalt med kreditkort, men har altså mulighed for at udskyde selve betalingen til et senere tidspunkt. Det er for eksempel smart at gøre, hvis du mangler noget sidst på måneden, hvor pengene er små hos mange. Du kan for eksempel handle gennem Collector, som er en svensk virksomhed.

Fordele ved at købe på svenske webshops med gode afbetalingsløsninger

Ligesom danskerne er svenskerne også glade for afbetalingsløsninger, og netop derfor er det allerede enormt udbredt at tilbyde forskellige former for dette på de mange spændende svenske webshops.

Mange danskere er derfor begyndt at foretage deres køb på svenske webshops, hvor de i højere grad bliver tilbudt favorable afbetalingsløsninger – for eksempel køb på faktura. Desuden er kundeservicen ofte god, og sprogbarrieren er for mange ikke særlig stor, når der er tale om for eksempel svensktalende kundeservice.

En anden fordel ved at handle på de svenske webshops er, at der i nogle perioder vil være virkelig gode vekselkurser, altså hvor den danske krone er væsentligt stærkere end den svenske, og du derfor vil kunne få mere for dine penge. Eksempler på fordelagtige vekselkurser har vi blandt andet set i store dele af 2018 og 2019.

Sidst men ikke mindst er fragt og leveringstid ofte ganske hurtig, når en vare skal fra Sverige til Danmark, og derfor behøver du ofte ikke vente længere tid, end hvis du havde bestilt dine produkter på en dansk side.

Klarna er svenskernes favorit

Utroligt mange forbrugere er allerede begejstrede for betalingsløsninger gennem Klarna. Faktisk er det lidt påfaldende at netop denne virksomhed – som er en af branchens førende afbetalingskoncepter – er svensk. Det viser netop, hvor udbredt konceptet allerede er i vores kære naboland, og at du altså roligt kan foretage din køb på en svensk hjemmeside, der tilbyder afbetalingsløsninger fra netop Klarna.

Selvom Klarna er et relativt nyt firma, har de allerede opnået en imponerende succes. De blev stiftet i Stockholm i 2005 med et ønske om at gøre det lettere for forbrugere at shoppe online. Og lige siden har de haft gevaldigt vokseværk og findes nu som betalingsløsning i utroligt mange – særligt svenske – webshops.

Klarna har omkring 60 millioner kunder på verdensplan og foretager mere end 1 million transaktioner per dag. De har over 2000 medarbejdere og har en imponerende markedsandel i Nordeuropa på hele 10 %.