Betalingsløsninger Betal med PayPal

Betal med PayPal

PayPal er en betalingstjeneste, der er blandt verdens største. Populariteten er især stor i USA, hvor PayPal er fra. Faktisk anslås det, at 72 % af de amerikanske internetkunder har en PayPal-konto. I Danmark er det ikke helt så populært, men bliver fortsat mere populært i forbindelse med betaling hos danske webshops.


Digitalafbetaling.dk er hverken administreret eller associeret med PayPal

Betal med PayPal – derfor bør du gøre det

Det er ikke alle, der er bekendt med, hvad PayPal er. Forundres du over, hvilket formål det har, som ikke kan dækkes af dit betalingskort? Det er ganske forståeligt, at du er i tvivl om dette. Hvis spørgsmålet Hvad er PayPal? bliver ved med at sværme i dine tanker, bør du læse med herunder.

Fordelen ved PayPal er, at du kan tilknytte dit betalingskort til din PayPal-konto, hvorefter du undgår at indtaste dine kortoplysninger, når du handler på nettet. Du behøver kun at huske din e-mailadresse og en selvvalgt adgangskode. Derfor kan du glemme alt om lange kortnumre og irriterende kontrolcifre.

             Oversigt: PayPal butikker »              

Når du bruger dit betalingskort via PayPal, fungerer det, som hvis du betalte direkte med dit kort. Du slipper blot for at indtaste dine kortoplysninger gang på gang. Har du en bonusordning tilknyttet dit kort, optjener du naturligvis fortsat point. Dette bevidner også om, at det ingen indvirkning har på dit betalingskort o.l.

Er det sikkert at betale med PayPal?

PayPalTil trods for, at PayPals popularitet er stigende blandt danske forbrugere, er der fortsat mange, der er bange for at bruge den amerikanske betalingstjeneste. Det skyldes, at de er bekymrede for, hvorvidt det er sikkert. Her er der dog ikke noget at være bekymret for.

I mange tilfælde er du faktisk bedre beskyttet som køber, hvis du har brugt PayPal, frem for f.eks. MobilePay eller Klarna. Modtager du ikke en vare, eller modtager du en vare, der afgiver væsentligt fra beskrivelsen, er PayPal behjælpelige med at få dine penge tilbage.

Da selve betalingsprocessen håndteres af PayPal, videregives der aldrig kortoplysninger til en tredjepart. De butikker du handler hos vil derfor ikke få adgang til dine kortoplysninger. Tværtimod er alle dine oplysninger sikkert gemt på din PayPal-konto.

Har en fremragende køberbeskyttelse

Som angivet herover, er du godt sikret som køber hos PayPal. De har et køberbeskyttelsesprogram, der gør dig berettiget til at få varens fulde købspris refunderet. Du kan ligeledes gøre krav på de oprindelige udgifter til fragt (hvis nogen), såfremt du ikke modtager den bestilte vare fra sælger.

Modtager du en vare, men harmonerer den ikke med, hvad du har bestilt, er du ligeledes berettiget til at få refunderet det fulde beløb. Derfor er du rigtig godt beskyttet som køber, hvis du har betalt via PayPal. Dette er en af de afgørende årsager til, at mange foretrækker at benytte PayPal.

Køberbeskyttelse dækker alle kvalificerede køb, der er betalt med PayPal. Det dækker også alle betalinger, der er foretaget via deres websted. Hvis du skal benytte deres køberbeskyttelse er det et krav, at du har en PayPal-konto, der har et godt omdømme.

Endvidere skal en eventuelt tvist være oprettet senest 180 dage efter betaling. 180 dage bør dog være til at nå. Det anbefales om ikke andet at oprette en sag hurtigst muligt. Det forøger nemlig dine forudsætninger for, at den falder ud til din fordel. Hos PayPal er det dog typisk køberen, der favoriseres i disse sager.

             Oversigt: PayPal butikker »              

Gebyrer, der er til at forstå

Der er mange, der tror, at de skal betale tårnhøje gebyrer, hvis de skal betale med PayPal. Sådan forholder det sig dog slet ikke. Faktisk er det 100 % gratis at betale i danske netbutikker. Betaler du i en udenlandsk netbutik, vil du blive pålagt et gebyr for valutaomregning. Typisk er dette gebyr på 3 – 4 % af købesummen.

I betalingsvinduet kan du altid se den endelige pris. Derfor er du bekendt med samtlige udgifter, før du har fuldendt din betaling. For sælger forholder det sig dog lidt anderledes. Det er nemlig sælger, der skal betale et gebyr pr. salg. Da gebyrerne pålægges sælger, betyder det selvfølgelig, at du som køber går fri.

Det er vigtigt, at det understreges, at der ikke er noget gebyr, når du køber i danske kroner. Det er gældende, uanset hvordan du betaler. Som angivet herover, så bliver der i stedet opkrævet et lille gebyr hos sælger for at have håndteret betalingsprocessen og transaktionen.

Både store og små butikker tilbyder betaling med PayPal

Såvel store som små butikker har taget PayPal til sig. De har valgt at tilbyde det på deres webshop, da mange oplever stor efterspørgsel efter dette. Det er en populær løsning, der tilbydes af mange forretninger, om end flere uundgåeligt vil komme til i fremtiden. PayPal er nemlig ikke færdige med at vokse.

Der er millioner af mennesker verden over, der bruger PayPal til at handle på nettet. Flere danske forbrugere er desuden begyndt at benytte betalingstjeneste. Blandt mange hænger det sammen med, at de som købere er godt beskyttet af deres køberbeskyttelse. Samtidig gør PayPal også betalingsprocessen nemmere.

             Oversigt: PayPal butikker »              

Har en fremragende kundeservice

PayPal har en fremragende kundeservice, der altid sidder klar til at hjælpe. Oplever du problemer med din konto, eller har du en verserende sag med en sælger, du ønsker at følge op på? Uanset årsagen, så kan du altid få svar på din spørgsmål.

Du kan ringe til PayPal på tlf. 43 31 06 47. Foretrækker du en skriftlig dialog, kan du sende dem en e-mail via deres hjemmeside. Deres åbningstider er som følgende:

  • Mandag til fredag: 9:00 – 17:30